Fun4all er et hold for dig, der har det lidt svært med at få gang i træningen eller har brug for et fællesskab, at finde træningsglæden i. På Fun4all går vi op i bevægelsesglæde og sammenhold. Vi træner på mange forskellige måder: styrketræning, bevægelseslege, stafetter, cirkeltræning og meget andet. Vi passer på hinanden med inkluderende og differentieret træning, styrker vores motorik og får sved på panden - alt sammen med godt humør.
Der er løbende tilmelding på dette hold, så du kan starte lige når du har lyst. Kom og prøv et par gange, om det er noget for dig.
Vi henvender os til:
Friske piger og drenge 6-16 år, der har lidt svært ved at få gang i træningen, og finde ud af hvilken sport du skal gå til.
Vi forventer:
Børnene har sportstøj på samt skridsikre sko eller bare tæer.
Bemærk:
Holdet hed tidligere ’Jump4fun’ og bygger på et flerårigt samarbejde med DGI. Med det nye navn videreføres den samme tilgang og det trygge fællesskab. Holdet vil dog ikke længere være en del af DGI’s koncept, men i stedet være lokalt forankret. Fun4All er et tilbud om bevægelse, sjov og fællesskab for børn og unge, der ikke er vant til at dyrke idræt, eller som ikke har fundet sig til rette på et traditionelt foreningshold – fx på grund af sociale, trivselsmæssige, fysiske eller motoriske udfordringer, overvægt eller lettere udviklingsforstyrrelser. Her er der fokus på trygge rammer, bevægelsesglæde og et fællesskab, hvor alle kan være med.
Har du spørgsmål til Fun4All og holdet, er du altid velkommen til at ringe tovholder for Fun4All i Solrød Kommune, Louise Leilund på tlf.: 5618 2400, mobil: 5116 9312
Holdleder: Lisbeth Rheder
Undervisningen stopper 5. min før timen slutter for, at der er tid til oprydning og skift til næste hold.
Kontingentregler: Der gives 2 prøveundervisningsgange fra tilmeldingstidspunktet, hvorefter tilmeldingen er bindende. Ved udmeldelse inden 3. undervisningsgang fra tilmeldingstidspunktet tilbagebetales kontingent fratrukket kr. 50,00 til dækning af administrationsomkostninger. Ved udmeldelse senere i sæsonen tilbagebetales kontingentet ikke med mindre særlige forhold gør sig gældende. Al udmeldelse skal ske skriftligt til hgigym.formand@gmail.com
Instruktør
Instruktør
Hjælpeinstruktør
Hjælpeinstruktør