Nyheder

          

Velkommen til Havdrup Gymnastikforening

Havdrup Gymnastikforening er en stor forening med 1300 medlemmer. Vi er en innovativ forening med mange forskellige typer hold indenfor både børne- og voksenhold, og favner mange genre og holdtyper. Vores fokus ligger på bredden indenfor gymnastik og fitness, men vi tilbyder også hold for dem der vil mere med deres sport som f.eks. vores linje indenfor springgymnastik, Super Springs linjen. Vores hovedformål er motion, sundhed, fællesskab og sociale relationer på tværs. Alle er velkommen i vores forening!

Havdrup Gymnastikforening drives af frivillige ildsjæle, som passer et almindeligt job i dagtimerne. Derfor kan telefonsik kontakt først forventes efter kl. 16.00 på hverdage, tak.

 

Events

Vi er stolte!! I denne weekend 22.november 2025 bestod Stine sin eksamen som certificeret Step instruktør hos Club La Santa Academy💪🙌👏. Det er første gang vi har en instruktør som har gennemgået en Club La Santa Academy uddannelse, og det har været et intenst forløb på 4 weekender de sidste 2 måneder med masser af undervisning, øve sessioner, sved og hårdt arbejde. Det siger alt om Stine, at da formanden ringede hjem fra Club La Santa i slutningen af september og fortalte, at der var 1 plads tilbage på uddannelsen der startede få uger efter, at Stine sprang til, selvom det var den mest travle tid Stine gik i møde. Men alle weekend planer blev ændret, og Stine kløede på, og vi er utroligt stolte af at Stine nu kan kalde sig certificeret Stepinstruktør! Og bedst af alt, så er hun vores instruktør, og hver onsdag kl. 18.45-19.45 kan man deltage i hendes Step timer i Havdrup Gymnastikforening - se mere her: https://havdrupgymnastik.dk/team/339 #clublasantaacademy #stepinstructor #stepinstruktør #havdrupgymnastik #havdrupgymnastikrocks #stoltformand #sejesteinstruktør

Vi er så stolte over at to af vores trænere har vundet SIU Idrætspris 🎉

 Mandy har vundet Årets ungdomstræner og Ole har vundet årets idrætsleder.

Stort tillykke til dem begge og tusind tak for deres indsats og engagement 💪🏻

 

 

 

Kære Gymnaster og forældre

Velkommen til Havdrup gymnastikforening sæson 2025/2026. Dette er et velkomstbrev til alle gymnaster og deres forældre. Læs dette brev grundigt inden første træningsgang.

I Havdrup gymnastik blev vi i 2017 certificeret som ”springsikker forening”.  For at vi kan beholde dette kvalitetsstempel som ”springsikker forening” skal vi opfylde en lang række kvalitetskrav. Disse krav er en garanti for, at foreningen er et sikkert sted for dig at sende dine børn til springgymnastik. For at vi kan opfylde kravene for ”springsikker forening”, stiller vi ikke kun krav til instruktører, hjælpeinstruktører og redskabernes kvalitet, men også til gymnasterne og deres forældre. Selvom dit barn ikke går til spring gymnastik gælder informationerne også for jer.

 

Vores sponsorer

10