HAVDRUP GYMNASTIK FORENING

Super Spring +12 år
(Øvet springhold)


Instruktør: Torben Andersen, Ole Dam, Pernille Heiselberg og Mathias Sørensen
Styrke instruktør: Julie Lau
​Rytmetræner: Ida Marie Andersen
Holdleder: Tina Sarpø
Sted: Havdrup Idrætscenter, Hal 2
Tidspunkt: Mandag kl. 19.00 - 21.00
Tidspunkt: Torsdag kl. 18.45 - 21.00
Kontingent: 3.400,-  (incl. opvisningstøj, stævnegebyrer)

Sæson: Mandag d. 27.08.2018 - 03.06.2019 


OBS! Lukket hold – tilmelding kun muligt efter aftale med instruktørerne.
 

Super Spring er holdet for dig, som vil lidt mere med din gymnastik!
 
Smidighed, styrke, konditionstræning og rytmiske sammensætninger er en naturlig del af opvarmningen.  Sværhedsgraden på springene og sammensætningerne bliver gradvist højere og tilpasset den enkelte.
Til opvisningerne vil der være både spring- og rytmiske serier som sammensættes til et samlet show.
 
Det skal være sjovt at gå til gymnastik, men det forventes, at gymnasterne deltager aktivt i træningen, har lysten til at lære nye ting og til at arbejde med at flytte grænser for at nå målet.

For at gå på holdet, skal du være fyldt 12 år eller gå i 6. Klasse og være klar til at modtage undervisning og udvise engagement i træningen, samt kunne opfylde 3 ud af 4 følgende krav (som ligeledes vurderes af instruktørerne):  

· Stå på hænder i det fri
·  Sammensat forlæns spring på bane (minimum Kraft-salto eller salto-kraft)
· Araberflik (rondat-flik) med begyndende baglæns salto, med sikkerhedsmodtagning
· Arbejder hen mod 1,5 skrue(Rudy) i minitrampolin
 
Det forventes, at man som gymnast på holdet prioriterer ud over den almindelige træning at deltage i opvisninger, ekstra træninger og sociale arrangementer på holdet.

Vi forventer engagement og stabilt fremmøde, og du skal være mentalt klar til at modtage undervisning og kollektive beskeder. Vi laver en individuel plan i starten af sæsonen med hver enkelt, så gymnasten selv er med til at bestemme træningsmål for sæsonen.
 
Super Springs opvisninger er en central del af gymnastikforeningens ansigt udadtil. Opvisningerne er typisk sammensat, så de fungerer mest optimalt, når alle deltager. Det forventes derfor, at man prioriterer at deltage i opvisninger samt ekstratræning til disse.

Udover de almindelige ekstra træninger i Havdrup, vil der også være en weekendtur til en gymnastikefterskole i efteråret, som kun er for Super Spring. Her arbejder vi intenst med spring og styrker det sociale.
 
Super Spring har nogle obligatoriske aktiviteter, som har til formål at tjene penge til holdet. – Pengene går primært til delvis dækning af deltagelse i Festival del Sole hvert 2. år. Som gymnast er du forpligtet til at deltage i disse aktiviteter. Pengene følger holdet og ikke gymnasten.
 
I forbindelse med træning udenfor Havdrup, vil der forekomme ekstra udgifter, som vi holder på et minimum.
 
For nye på holdet vil der også være udgifter til træningsdragt.
 
I kontingentet er indeholdt opvisningstøj (ca. kr. 750,-) og entré omkostninger ved opvisninger.

Online tilmelding

 

Instruktør:

Torben Andersen

HGIGym.Torben@Gmail.com

Instruktør:

Ole Dam

HGIGym.Ole@Gmail.com

Instruktør:

Pernille Heiselberg
HGIGym.pernille@gmail.com


Instruktør:

Mathias Sørensen


 

Styrke Instruktør:

Julie Lau
hgigym.julie@gmail.com

Rytmetræner:

Ida-Marie Andersen

Holdleder:

Tina Sarpø

HGIGym.finans@gmail.com

Havdrup Gymnastikforening | www.havdrupgymnastik.dk | Email: Hgigym.formand@gmail.com | CVR-nummer: 16642614