HAVDRUP GYMNASTIK FORENING
Træning med Pilates Reformer  er  Pilates baseret modstands-træning. Reformeren består af en glidende vogn, fjedre, stropper og en fodbarre. Modstanden opstår af en kombination af din egen kropsvægt samt reformerens fjedre, så du selv kan tilpasse belastningen. Derfor er Reformer træningen noget alle kan deltage i, uanset styrke. Træningen kan både bruges som genopbyggende træning efter skader og som udfordrende træning, idet øvelserne kan modificeres til ønsket behov.
Påklædning: almindeligt træningstøj, og sokker der ikke glider. Krav til deltagelse: Ingen sko under træningen, min. alder for deltagelse 18 år, man skal være almindelig mobil og kunne komme ind og ud af maskinen uden større vanskeligheder samt kunne løfte dem.
OBS! Vi gør opmærksom på, at man som deltager selv kører maskinen ind i Multisalen, og selv kører den tilbage. Vi henstiller til, at man hjælper hinanden med udstyret. Mødetid er 10 min. før træning til opsætning, og der skal påregnes lidt tid til at hjælpe hinanden med oprydning.
SOMMERTILMELDING - MULTISALEN
Fremgangsmåde:

* For at kunne tilmelde sig en reformer maskine, er det et krav at man først er medlem af Reformer-holdene.
* Klik derfor først på holdet "2023 Reformer" og tilmeld dig på den grønne "Tilmeld" knap. I sommersæsonen er det gratis. 
* Klik herefter på "Book" ud for den dato du ønsker en maskine. Det koster kun 40 kr. pr. gang for at reservere maskinen, som bliver trukket ved bookning.
* Tilmeldingen er bindende og pengene kan ikke returneres, men pladsen må gerne foræres væk. 
* Reformer maskinen kan afbookes, hvis man bliver forhindret, men pengene er tabt. Info. om afmelding gives til instruktøren.
Havdrup Gymnastikforening | www.havdrupgymnastik.dk | Email: Hgigym.formand@gmail.com | CVR-nummer: 16642614